Hvad forskningen faktisk viser om at blive citeret af AI

KDD-studiet siger noget, de færreste gengiver: teknikkerne løftede sider på plads 5 med 115 % — og sænkede topplaceringen med 30 %. Her er tallene med den teknik, de hører til.

Den mest citerede forskning om AI-citation siger noget, de færreste gengiver: teknikkerne hjalp mest de sider, der lå langt nede — og skadede dem, der lå nummer 1. At citere sine kilder løftede synligheden 115,1 % for en side på plads 5 og sænkede den 30,3 % for topplaceringen (Aggarwal et al., KDD 2024). Her er, hvad studiet faktisk målte, hvilke tal der hører til hvilken teknik, og hvor vores egne danske målinger er enige og uenige.

Hvad viser forskningen egentlig?

At målrettede ændringer i teksten kan flytte synligheden i generative søgemaskiner — men ikke lige meget, ikke for alle, og ikke for alle emner. Kilden er Aggarwal et al., "GEO: Generative Engine Optimization" (KDD 2024), det første akademiske forsøg på at måle spørgsmålet systematisk.

Studiets omfang: et benchmark på 10.000 søgninger fra flere domæner og datasæt. Forfatterne konkluderer i abstractet, at deres metoder kan løfte synligheden med op til 40 %, og at effekten på Perplexity.ai — en rigtig motor, ikke kun benchmarket — nåede op til 37 %. De skriver samtidig selv, at virkningen varierer betydeligt mellem domæner.

Det er værd at holde fast i to ting, når tallene citeres. For det første er "op til 40 %" et maksimum på ét af to mål (Position-Adjusted Word Count), ikke et gennemsnit. For det andet er studiet fra 2024 og målt på engelsksproget indhold. Det er den bedste måling, der findes — det er ikke en garanti for dit danske site.

Hvilke teknikker virkede — og hvor meget?

Tre stak ud, og de handler alle om at bringe verificerbart materiale ind i teksten: statistik, citater og kildehenvisninger. Tallene nedenfor er studiets samlede score på Position-Adjusted Word Count, hvor udgangspunktet uden optimering er 19,3.

Teknik	Hvad den er	Score (baseline 19,3)
Quotation Addition	Indsæt relevante citater	27,2
Statistics Addition	Indsæt relevant statistik	25,2
Fluency Optimization	Gør sproget lettere at læse	24,7
Cite Sources	Henvis til troværdige kilder	24,6
Authoritative	Mere autoritativ tone	21,3
Keyword Stuffing	Flere søgeord i teksten	17,7

De bedste metoder løftede grundlinjen med 41 % på det ene mål og 28 % på det andet. Bemærk rækkefølgen: de tre teknikker, der virker bedst, kræver alle, at du har noget konkret at komme med — et tal, et citat, en kilde. Det er svært at snyde sig til.

Hvorfor hjalp teknikkerne mest, hvis du ligger nummer fem?

Fordi effekten ikke er den samme for alle. Studiet kalder det en equalizer effect: de lavere placerede sider vandt markant, mens den bedst placerede side tabte. Det er den mest overraskende tabel i papiret, og den bliver næsten aldrig gengivet.

Teknik	Plads 1	Plads 3	Plads 5
Cite Sources	−30,3 %	+20,4 %	+115,1 %
Quotation Addition	−22,9 %	+3,5 %	+99,7 %
Statistics Addition	−20,6 %	+8,1 %	+97,9 %

Forfatternes egen forklaring: generative motorer betinger svaret på indholdet, ikke på backlinks og domænealder. Derfor bliver små udgivere ikke straffet på de faktorer, de aldrig kunne konkurrere på i klassisk søgning. De kalder det en mulighed for at demokratisere feltet — og for en dansk SMV er det den mest opmuntrende linje i hele papiret.

Men læs minusserne med. Alle tre teknikker sænkede synligheden for den side, der lå nummer 1. Ligger du allerede øverst i din niche, er rådet altså ikke det samme som for den, der ligger nummer fem. Det er en vigtig nuance, som "tilføj statistik og bliv citeret mere" ikke rummer.

Hvad virkede ikke?

To ting, og begge er værd at kende, fordi de bliver anbefalet alligevel. Keyword stuffing — at proppe flere søgeord ind — scorede 17,7 mod grundlinjens 19,3. Altså dårligere end at lade være. Forfatterne skriver direkte, at teknikker, der virker i klassisk SEO, ikke nødvendigvis oversættes til generative motorer.

En mere autoritativ tone gav heller ingen signifikant forbedring. Papiret formulerer det som, at generative motorer allerede er nogenlunde robuste over for den slags stiltræk. Det rammer et udbredt råd: at skrive mere skråsikkert gør dig ikke mere citérbar. At have noget at have det i gør.

Hvad siger vores egne danske tal?

De peger i samme retning på ét punkt og imod på et andet. Vi stillede fire AI-motorer 576 kundespørgsmål om 465 danske virksomheder. De sider, der blev citeret som kilde, havde en teknisk score på 77,9 mod 72,7 hos de øvrige — stærkt signifikant (p=0,000). (Kun Perplexity af de fire søgte selv; ChatGPT, Gemini og Claude fik deres kilder fra et fælles søge-plugin — så "citeret" dækker for de tres vedkommende søgelaget foran modellen.) Det bekræfter grundpræmissen: hvad der står på siden, og hvordan den er bygget, påvirker om den bliver brugt som kilde.

Men vi fandt også noget, studiet ikke måler: teknisk opsætning forudsagde intet om, hvorvidt virksomheden blev anbefalet ved navn (74,9 mod 74,9, p=0,988). Citation og anbefaling er to udfald, og GEO-forskningen handler kun om det første. Hele analysen står i hvad der afgør om AI nævner din virksomhed.

Og på ét punkt er vores data direkte uenige med den gængse GEO-anbefaling: llms.txt. Blandt de søgesynlige VVS-virksomheder havde 6 % af de nævnte filen mod 13 % af de ikke-nævnte; hos revisorerne 10 % mod 16 %. Tallene er små og beviser ikke, at filen skader — men vi kan ikke bakke op om, at den får AI til at nævne dig. Baggrunden er vores måling af llms.txt-udbredelsen i Danmark.

Hvordan bruger du det i praksis?

Start med det, der har den bedste evidens bag sig, og som du kan gøre uden hjælp: læg konkrete tal, citater og kildehenvisninger ind i de sider, der skal citeres. Det er de tre teknikker, der scorede højest i studiet, og de kræver ingen udvikler.

Selve skrivearbejdet — hvordan et afsnit formuleres, hvor svaret placeres, hvordan en FAQ bygges — gennemgår vi trin for trin i guiden til at skrive indhold, AI citerer. Denne side er evidensgrundlaget; den er opskriften.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan bliver jeg citeret af AI?
Den bedst dokumenterede vej er at lægge verificerbart materiale ind i teksten. I KDD-studiet scorede de tre teknikker Quotation Addition (citater), Statistics Addition (statistik) og Cite Sources (kildehenvisninger) højest, og de bedste metoder løftede grundlinjen med 41 % på det ene af studiets to mål. Vores egne danske tal peger samme vej: de sider, AI citerede som kilde, havde en teknisk score på 77,9 mod 72,7 (p=0,000).

Passer det, at GEO kan løfte synligheden 40 %?
Op til, ja — men det er et maksimum, ikke et gennemsnit. Tallet stammer fra Aggarwal et al. (KDD 2024), er målt på et benchmark med 10.000 engelsksprogede søgninger, og forfatterne skriver selv, at effekten varierer betydeligt mellem domæner. På Perplexity.ai nåede de op til 37 %.

Hvorfor virker teknikkerne bedst for lavt placerede sider?
Studiet kalder det en equalizer effect. Cite Sources løftede synligheden 115,1 % for en side på plads 5 og sænkede den 30,3 % for topplaceringen. Forklaringen er, at generative motorer betinger svaret på selve indholdet frem for backlinks og domænealder, så mindre udgivere ikke straffes på de faktorer, de aldrig kunne konkurrere på.

Hjælper det at proppe flere søgeord ind?
Nej. Keyword stuffing scorede 17,7 mod grundlinjens 19,3 — altså dårligere end ingenting. En mere autoritativ tone gav heller ingen signifikant forbedring. Teknikker fra klassisk SEO oversættes ikke automatisk til generative motorer.

Betyder det, at AI så vil anbefale min virksomhed?
Nej, og det er en vigtig skelnen. Forskningen handler om at blive brugt som KILDE. I vores egen måling af 465 danske virksomheder havde teknisk opsætning ingen målbar sammenhæng med at blive ANBEFALET ved navn (74,9 mod 74,9, p=0,988). Man kan godt være den side, AI læser, uden at være den virksomhed, AI peger på.